Rudolf Steiners pædagogik

Rudolf Steiner bygger sin pædagogik til livets første syvårsperiode på begreberne: sansning, rytme og efterligning.

Det lille barn er et sansende væsen, som vi skal værne om - og være den trygge base for.

Barnet oplever, erfarer og lærer gennem sansning af hverdagen:

• Hvis jeg løber ud i bækken,bliver jeg våd og kold
• Blæsten kan være kraftig og skubbe mig – blæsten kan være blid og puste i mit hår
• Forskellige planter føles forskelligt i hånden og på kroppen – forskellig struktur, smag og duft – forår, sommer, efterår, vinter
  
  

Det lille barn er et rytmisk væsen. Barnet trives bedst, hvis der er faste rytmer i hverdagen:

• Morgenstund i børnehaven – godmorgen til dagen, afsked med forældrene.

• Samme rytme hver dag med samling og sang, sanglege og eventyr.

• Samme rytme hver dag ved måltider, ved evt. eftermiddagslur og ved afslutning af dagen.
  
  

Barnet stimuleres gennem den rytmiske hverdag. Barnet ser og oplever voksne, der arbejder med meningsfyldte opgaver – voksne der er nærværende i årstidens sange og sanglege.

Voksne der i den gentagende rytme videregiver ro, genkendelighed og dermed tryghed til barnet.

Det lille barn er et efterlignende væsen. Ifølge Rudolf Steiner lærer barnet primært gennem efterligning – at gå og tale, at tilegne sig færdigheder, at udforske og forstå omgivelserne.

Gennem legen efterligner barnet de voksnes håndtering af hverdagens opgaver og udfordringer:

• Madlavning og rengøring. Nærvær i tilberedning – i bevægelser og tiltag

• Havearbejde – udeaktiviteter. Rolige overvejede handlinger

• At tale med barnet og være lyttende og tage barnet ved hånden gennem livet i børnehaven.