Vores årsrytme tager afsæt i naturrenes rytme - og i vores årstidsfester.
Årstidsfesterne er et helt centralt element for vore pædagogik. Rudolf Steiner lagde meget vægt på den daglige, månedlige og årlige rytme, som han mente virker helt ind i barnets fysiske opbygning og sjæleliv.
Her i børnehaven holder vi 10 årstidsfester (Høstfest, Sct. Mikael, lanternefest, adventsspiral, nissefest, juleafslutning, Hellige 3 konger, fastelavn, påskefest, pinsefest og sommerafslutning).
Hver årstid har sin særlige stemning og ved at fejre disse forbinder vi os i den skiftende stemning, der præger årets gang i naturen omkring os.
Høstfest
Høstfesten bliver afholdt i slutningen af august eller i starten af september.
Det overordnede ord for denne årstidsfest er taknemmelighed for alt det haven og naturen skænker os af bær, frugt, grønt, korn og honning.
Høsten er tilmed overflod af sanseoplevelser. Kornet, blomsterne, frugt og grønt, der kan duftes og smages på. Fløden og kornet, der bliver forvandlet til mel og smør.
Der bliver smagt, lyttet, set og følt.
Et par uger før høstfesten høster vi kornet på vores lille mark. Kornet bliver til små neg, et til hvert barn, som vi så tærsker. Kortnet bliver samlet og malet til mel.
Mel som bla. Skal bruges til vores høstbrød. Til dette har vi den store stenkværn og et par små kaffekværne.
Tirsdagen før høstfesten kærner vi smør. Vi kærner sammen med børnene på den store kærn og børnene kærner deres eget smør i små syltetøjsglas. Herudover binder vi en stor høstkrans til stuen eller udenfor. Dette kan børnene følge med i og hjælpe til med. Børnene kan også binde deres egne små høstkranse.
Dagen før selve festdagen, pynter vi op på stuen og på terrassen.
På selve festdagen møder børnene op festklædte med tørklæder, kjoler, veste og bondekasketter eller lign. Alle børn medbringer denne dag en lille kurv med lidt frugt, grønt, blomster, marmelade eller andet der kan høstes fra naturen. Alt dette bliver til samlet til den store fælles høstfrokost, hvor vi også spiser vores hjemmebagte høstbrød samt vores nykærnede smør. Det grønt og frugt som måtte være i overskud fra festen, bruger vi de følgende dage til suppe, mos, grød eller marmelade. Så alt bliver brugt og intet går til spilde.
Sct. Mikael
Sct. Mikaels dag er d. 29. september. Opstart til efteråret og indgangen til mørket. På tærsklen står lyset engel Sct Mikael og tager imod med sit lyssværd.
Kampen; det gode mod det onde/lyset mod mørket. Sct . Mikaels-tiden handler også om mod. Mod til at træde ind i den mørke tid og bekæmpe dragen.
Dragen symboliserer det onde. Dragen repræsenterer det mørke i os selv; alle de kampe, der foregår i menneskets sjæleliv: Ultilfredshed, misundelse, had, jalousi osv. Alle den slags følelser, som vi alle rummer og forsøger at bekæmpe i vores indre.
Dragen er et udtryk for de ting i os alle som vi må bekæmpe for at bevare vore menneskelighed. Dette er naturligvis vi voksnes billeder, som vi på ingen måder inddrager børnene i. Men børnene fornemmer alligevel de kræfter, der er på spil i denne tid.
De oplever dem gennem vores eventyr om Ridder Georg, gennem sangene, som indeholder de kraftige symboler om kamp og mod. Så børn og voksne oplever Sct. Mikaelsfesten på to forskellige niveauer.
For især de store børn drejer det sig meget om at snitte sit eget sværd, blive slået til ridder og bekæmpe dragen. For os i børnehaven har vi tilføjet det at være ridderlig også kan indeholde at være hjælpsom. Det kan være i form af, at de store hjælper de små - eller som vi gjorde et år; at hvert barn får en lille hakke og vi hakker i jorden og gør den blød for at hjælpe næste års spirer på vej.
Stjernerne har en ganske særlig kraft og betydning i denne tid og lige netop på denne tid ses stjerneskuddene ganske tydeligt. Vi anbefaler at forældrene tager deres børn med ud og opleve stjernehimlen .
Lanternefest
Når vi nærmer os lanternetiden er dagene blevet kortere, og mørket har taget over. Modsat foråret og sommeren, hvor vi med kådhed sprang ud med naturen, går vi denne mørke efterårstid mere ind i os selv.
Vi samler os om tanker og bliver som voksen mere selvbevidste. Vi har i denne tid brug for et lys til at skinne så mørket ikke bliver for overvældende. Vi tænder vores lille lanterne.
Adventspiralen
I november har vi vores adventsspiral. En stor gran spiral med et stort lys i midten.
Børnene går ind én efter én med deres lille æblelys og tænder det ved det store lys i midten og går ud igen - og et nyt barn går ind.
Der er noget helsepædagogisk ved denne spiral. Når vi går ind og tænder lyset går vi ind i os selv, og når vi går ud igen, går vi ud i fællesskabet.
Vi har denne adventsspiral enten i skoven eller i salen, hvor der kommer en af de store klasser og synger for os, mens vi én efter én går adventsspiralen. Det er sådan en rørende stund.
Advents og juletiden
Juletiden er efterhånden blevet en meget hektisk tid, der har mange gøremål, Familie-komsammener med oceaner af mad og meget fokus på alt det materielle i form af gaver, kalender og adventsgaver osv.
Samfundet i dag er rykket længere og længere væk fra de egentlige budskaber omkring denne årstidsfest med Jesus fødsel.
I børnehaven vil vi i december måned høre fortællingen om Josef og Maria, der vandrede til Betlehem - og om det lille Jesus-barn. Vi vil spille fortællingen som et lille spil, hvor børnene skiftes til at have en rolle. Det er altid meget rørende at oplever børnene i disse roller.
I december vil vi især have meget fokus på ro og nærvær. Vi samles om lyset i mørket.
I december holder vi også en nissefest og en juleafslutning. Til nissefesten må børnene denne dag tage en nisse med hjemmefra. VI vil synge nissesange, lege nisselege, nisserne kommer med i skoven og vi vil spise risengrød.
Til juleafslutningen inviterer vi forældre og søskende til en hyggestund på stuen og får ønsket hinanden en glædelig jul.
Fastelavn
En munter årstidsfest med plads til lidt løjer. Men også en årstidsfest, der ligger lige på tærsklen til det spæde forår. Netop til denne fest går vi i haven med små klokker og vækker de små frø og blomsterløg til live i fra deres vintersøvn.
I børnehaven har vi tradition for, at det er Kong Vinter, som inviterer til bal på slottet, inden han igen drager afsted til Nordpolen. Alle børn må denne dag komme udklædt som skovens dyr, alle karaktererne fra vores eventyr, elementærvæsnerne eller lign. Børnene får så med deres udklædning en rolle i vores fastelavns-spil/eventyr.
Påske
Det er nærliggende at drage paraller mellem påskefesten og julefesten, da de danner et helt livsforløb.
Julen er med Jesus barnets fødsel, livets begyndelse, og påsken med korsfæstelsen og opstandelse livets slutning.
Jesus-barnets fødsel kan de små børn forholde sig til, men korsfæstelsen og opstandelsen er for svært for det lille barn at forstå. Det budskab og stemning vi gerne vil give jeres børn i børnehaven til denne fest er genopstandelsen af naturen; dyr og planter, der begynder at vågne op efter den lange vinter. Der er mange symboler ved påsken.
Ægget: Det er symbolet på livets begyndelse starten på et nyt liv.
Sol og måne: Begge spiller ind ved påsken. Der er en kosmisk fest, der knytter verdensrummet til jorden.
Solen: Solens kraft bliver stærkere efter forårsjævndøgnet. Bringer farver frem i naturen. Derfor maler vi vores påskeæg som udtryk for sjælens glæde.
Haren og månen: I en gammel Indisk legende sidder haren i en måne, der har forbindelse med frugtbarhed. Fra nordisk mytologi er haren ledsagerdyret til frugtbarhedsgudinden Freya.
I børnehaven har vi tradition for at et par dage før påskefesten at gå i skoven og lave påskeharereder. Noget børnene går op med stor iver.
Derudover har vi selve påskefrokosten, på dagen, hvor vi pynter op enten i skoven, hvis vejret tillader det - eller på stuen.
Pinsen
Ligger altid 50 dage efter påsken.
Det, der sker ved pinsetiden, er at Helligånden sænker sig ned over mennesket og vækker dets højere jeg til live.
Dette kan det lille barn naturligvis ikke forstå eller forholde sig til. Pinsetiden kan være svær at definere - men den stemning, som vi gerne vil give børnene til denne pinsefest, er en stemning af lethed. Vi leger, at vi er fugle, der flyver gennem skoven. Vi synger sange om fuglene. Vi søger blikket op ad mod fjerne horisonter.
I kredsen sender vi hver en kær tanken til en vi holder af, som ikke lige er hos nu. Enten en bedstemor i himlen eller blot hunden derhjemme. Vi sender sæbebobler afsted med gode tanker.
Sommerafslutning
Her er tiden så kommet at vi skal sige pænt farvel til vores store børn, som skal videre til børnehaveklassen efter sommerferien.
Det er altid med en vis vemod, at vi holder en lille stund kun for disse børn og deres forældre. Men ofte sidder børnene helt klar og stråler - og så er det os voksne, der må kæmpe med tårerne.
